DTTK 04/2011 + sekularismedebat

I december (tror jeg det var) modtog jeg Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke (DTTK) med emnet “Konfession og videnskab”. Det er første gang at jeg har læst hele bladet i ét stræk. Det er et af de emner der interesserer mig allermest, for det er bl.a. grundlaget for den institution jeg studerer på, og som jeg er udelt begejstret for, der diskuteres. Tidsskriftet rummer en lang række plusser, og et par enkelte minusser. Alt i alt meget anbefalelsesværdigt.Bladet samlede holdning gives måske af Eberhard Harbsmeier på s. 6:

Min tese er dog, at ikke-konfessionel teologi er en selvmodsigelse: Enten er teologien konfessionel – eller også er det slet ikke teologi, men snarere noget der ligner religionsvidenskab.

Den holdning bliver så udfoldet på en lang række forskellige måder af Asger Chr. Højlund, Trond Dokka, Arne Helge Teigen (hvis navn gennem hele bladet bliver skrevet forkert!) og Jakob V. Olsen.
Der er også et fælles bidrag af DBI-lærerne Jakob V. Olsen, Finn Aa. Rønne og Jens Bruun Kofoed. Det indlæg var naturligvis af særlig interesse for mig, og jeg synes det er vellykket. Dog irriterer det mig, at de slet ikke får påpeget, at den forskningsfrihed de plæderer så kraftigt for også bruges på DBI, faktisk giver sig konkrete udslag i uenigheder på lærerkollegiet. Der er jo en lang række eksempler på, at lærerne, på trods af konfessionelle enigheder, er uenige i fx synet på Israel, Folkekirken, gifte/fraskilte, GT i NT herunder lovens brug i den nye pagt osv. Det sidste kom fx frem under denne uge januarkursus på DBI, hvor lærerne ivrigt debatterede hvor stor en del af GT’s lovsamling der skulle gælde eller bare inspirere idag.
Jeg synes det er ærgerligt at det ikke bliver påpeget, for det kommer til at lyde som en principiel sag alt det med forskningsfrihed; men det er jo hverdagens eksistensbetingelse, og det burde været skrevet med.

Flere af indlæggene benævner forskellen mellem sekularitet og sekularisme. Det sidste er en form for ideologi, som bliver stadig tydeligere i samfundsdebatten. En af dem der citeres, og som i mange sammenhænge har ført en glimrende kritik af sekularismen er Professor i International Politik på KU Ole Væver. En af de tekster som citeres er: Religion, sikkerhedspolitik og universitet

Det er en glimrende artikel om emnet, som jeg varmt kan anbefale.
Ole Væver har også diskuteret emnet med sekularismens mest markante tågehorn, Professor i Cognitive Semiotics ved Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt i yndlingsprogrammet Deadline 2. sektion på DR2 (da Jes Stein stadig var herre i eget hus). Afsnittet hedder “Det Vantro Europa” og det er virkelig anbefalelsesværdigt hvis man kan lide en god debat, og kan lide politik, globalisering og værdisnak.
Bare en enkel mine herfra. Stjernfelt nævner generalsekretær på Kristelig Dagblad Erik Bjergager i en kritisk bisætning, fordi han en af dagene før, havde diskuteret med denne. Bjergager er kendt modstander af sekularismen, men Stjernfelt affejer det med, at han jo er protestant! Men det er et “argumentum ad hominem” (et argument der går efter manden, og ikke er en saglig kritik af selve påstanden fra manden). Og det ved Stjernfelt om nogen er noget snyd, for det har han selv skrevet i sin glimrende bog “Tal en tanke” med logikeren Vincent Fella Hendricks på s. 91. Puha Stjernfelt.

Men emnet er stadig spændende, og Stjernfelt er en glimrende fortaler for oplysning og sekularisme. Præmisserne må bare være ordentlige.

 

Links:
http://teologi.dk/417.0.html (DTTK’s hjemmeside)

http://e.dbi.edu/course/view.php?id=245 (DBI’s GT-kursus med interessante indlæg af Jens Bruun Kofoed, Nicolai Winther Nielsen, Carsten Vang og Jørgen Sejergaard)

http://www.dr.dk/DR2/2sektion/Podcast/videopodcastdeadline2sek.htm (måske en mulighed for at finde sekularisme-debatten, men det er ikke undersøgt, da jeg selv har den på en gammel podcast)