Etiopien – the craddle of man?
januar 26th, 2012 § 2 kommentarer
På mandag rejser jeg tre uger til Etiopien. Det er en studietur, hvor landets mangefaceterede kirkeliv skal under lup.
I forbindelse med turen har jeg læst en del materiale om landet, og det er virkelig meget at hente. Landet har fx en sløv urbanisering – kun ca. 17% er bosat i byer! Og det er ud af en befolkning på ca. 75 mio. Hver kvinde føder 6,1 barn i snit, mod 1,78 i DK.
Landet var det første land i Afrika til at gøre kristendommen til nationalreligion, og kun Armenien var hurtige på verdensplan.
En anden interessant ting er, at forskere mener at have fundet verdens ældste skelet af et fortidsmenneske – nemlig den berømte Lucy, som blev fundet ved en udgravning i den etiopiske gravsænkning, og er blevet dateret til en alder på 3,5 mio. år. Dateringsmetoder med en usikkerhed på 100.000 år har sat tallet. Selv er jeg ret skeptisk over for den interdependens der er mellem geologi og biologi i dateringer af både jordlag og skeletfund. At palæantropologien og palæontologien har politiske undertoner kommer vist ikke bag på nogen, og derfor skal man tage tallene med et gran salt. Selv hælder jeg mest til en datering på ca. 10.000 år.
Lucy er af rasen “Australopithecus afarensis“. Det er den største kulturskat i Etiopien, og den mest besøgte attraktion på nationalmuseet. Jeg håber vi kigger forbi.
Her er nogle links til de interesserede:
http://da.wikipedia.org/wiki/Lucy_%28abemenneske%29
http://www.ethiopians.com/arts/nationalmuseum.htm
Derudover er der selvfølgelig Kebra Negast som er nationelkrøniken. Den fortæller historien om hvordan Dronningen af Saba var på besøg hos den ualmindeligt kloge og vise Konge af Israel, nemlig Salomo. Salomo og dronningen får en søn sammen, Menelik 1, som bliver den første kejser i Etiopien. En kejserslægt der først sluttede med Haile Selassie (1974).
Links:
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx (1 Kongebog, kapitel 10, vers 1-13)
http://www.sacred-texts.com/chr/kn/ (Kebra Negast i fuld længde, på engelsk)
http://en.wikipedia.org/wiki/Kebra_Nagast (Den frie encyklopedi om KN)
Andet godt:
1. Etiopien er en af verdens største og første producenter af kaffe. Fx skulle bønnerne Yirgacheffe Gr. 2 og Etiopien Harrar Longberry være særligt gode til stempelkande.
2. Etiopien har måske verdens bedste langdistanceløber nogensinde. Det er naturligvis Haile Gebreselassie.
3. Det er svært at lave lister over fattige landes BNP, men ifgl. Verdensbanken skulle Etiopien faktisk være verdens 7. fattigste land. Så der venter også meget gru og lidelse når vi drager afsted. Spændende hvordan man tackler det.
4. Etiopien er faktisk Afrika-kontinentets ældste nation, og det eneste land der formåede at undgå kolonialismen, selvom Italien gentagne gange forsøgte at snuppe landet. Det gør naturligvis landet pavestolt over fortiden, og betyder meget for selvopfattelsen.
5. Min kirkehistorielærer Finn Aa. Rønne, har skrevet den første fremstilling af protestantismens opblomstring i Etiopien, og her vil man kunne hente meget mere info. Lasse Iversen har skrevet bacheloropgave om emnet, og her vil man kunne finde en kort intro. Dansk Ethioper Mission er også et godt sted at finde materiale, hvis man er yderligt interesseret. Eller måske skal man angribe i omvendt rækkefølge. Det kan man jo selv bestemme.
Lasses opgave: Lasse Lindegaard Iversen – Bacheloropgave
Det bliver så fedt med jeres tur!! Det glæder jeg mig til at høre mere om
Thanx Kris. Glæder mig til vi snakkes.