december 6th, 2009 § 4 kommentarer
These archives is a peace of me! Tror du. Men hvordan kan du vide dig sikker? Cyborg-æraen hviler jo tungt over os, og der er ikke meget i mine tekster der leder direkte tilbage til mig. JOvist, jeg skriver da om lidt jeg laver, om lidt jeg gør/har gjort/glemte af gøre osv., men det bevisliggør jo ikke at det er Michael Christian Mørch der sidder ved tasterne. I et urimeligt, men højtbegavet komplot, har aliens fra fjerne galakser hacket sig ind i min server, og skriver nu om dit og dat. Det er langt ude, men du kan ikke vide om det er sådan (eller noget der minder om det, bare i en mindre outreret form!!!!!).
Hvad er kunst så? Og hvad er forskellen på kunst og design? Spørgsmået har vendt op og ned på folk i tusind år, og det er måske fordi det er umuligt at definere. Her er dog nogle bud:
1. Kunst stiller spørgsmål! Kunst er i højt grad diskuterende, og giver ingen færdige svar. Diskuterende betyder ikke nødvendigvis stødende, men den skaber en kæde af vurdering og refleksion.
2. Netop det er forskellen mellem kunst og design. Design har en æstetisk værdi, og et brugbart formål. Den stiller ingen spørgsmål. Det er som forskellen mellem matematik og dansk.
3. Kunsten er derved næsten relativ, da det handler om analyse og fortolkning fra beskueren. Dør værket mellem fingrene på betragteren, må man overveje om det overhovedet kan betragtes som kunst.
Her i julen, denne fine juletid, har jeg netop fået Hymns from Ninevehs jule-ep; den føromtalte “uncomplicated christmassongs” af Elisabird, og det nyder jeg bare at smålytte/slumre lidt til her i nattetimerne. Håber i alle lader sneen dale ned over pupillerne, i denne smukke frostklare nat.
Elsker at kommenterer på ukendt aliens indlæg på en blog, der udgiver sig for at være skrevet af michael.
Kan også godt lide at alien fra fremmed planet vil diskutere hvad kunst er
men har også stillet mig selv det spørgsmål en del gange den seneste tid. Jeg elsker at gå på kunstmuseer og har derfor været forbi alle de museer jeg kunne finde i de forskellige stater. Det er nemt nok at forholde sig til at malerier af Picasso og gamle græske statuer er kunst, men når man går rundt på moderne museer hvor der gang på gang er rum bestående af en lampe på gulvet, et jernrør i kvadratisk form eller en lærred der er malet helt rød, så kommer jeg også til at stille mig selv spørgsmålet hvad der er kunst? Er det kunst fordi det er udstillet på netop det museum i New York, er det kunst fordi der står et specielt navn på den lille etiket eller er det kunst fordi jeg bliver forarget over det? Noget af det dør nok i forsøget på at være kunst..
Kom egentlig forbi din blog for at fortælle at jeg har skrevet en lille anbefaling om stedet her på: http://asinsara.blogspot.com/2009/12/bloganbefalinger.html og når jeg har muligheden for at min ros kan nå ud til de rigtige, vil jeg lige benytte mig af chancen.
Tænker forresten stadig over et af dine tidligere indlæg, men er endnu ikke kommet i tanke om en dansk instruktør, der vil være passende at anbefale, så det må lige vente lidt endnu.
Har sat flueben i boksen under indlægget og krydser fingre for at de opfølgende kommentarer denne gang vil finde vej til min mail. Så blev det som sædvanlig en længere roman herfra.
Tak for kommentaren. Det er rigtigt at det kan være svært at interagere med samtidskunst. Det frustrerer mig; fordi jeg synes det ser så pisse fedt ud, og fordi jeg ikke forstår en meter af det. SÅ tak for din udvidelse af indlægget, det er kun med til at højne niveauet.
Dog lige en note. Måske understreger det blot min pointe, at kunst først bliver rigtig kunst, når det frustrerer (ikke lig med udelukkende at støde!), for det er der vores refleksionsapperat sætter ind.Det giver selvfølgelig et problem i forhold til folk som Eckersberg og Köpke, som må betragtes som forrygende kunst. Så måske drukner jeg igen i betragtningerne.
Tak for anbefalingen. Jeg tjekker også løbende din blog. Det ser ud som om du oplever en masse spændende på den anden side af verden.
Jeg fik en mail om nogle instruktører, så der kommer nok et indlæg om det igen, så kan du jo kommenterer på dem:)
ps. Du skriver fine romaner, så fortsæt bare med det.
Jeg tænker og tænker. Prøver at komme i tanke om en kunster, jeg kan lide, som ikke frusterer. Har det som om der er mindt en, men kan ikke sætte navne på lige nu – måske Monet? Eller er det ment som i at kunsten helst skal fruster sin samtid? For ligesom meget meget litteratur, er det vel ofte skabt som en protest imod det samfund/verdenssyn/malestil osv. der var på det pågældende tidspunkt? eller er det mig der kategoriserer for meget efter hvad min dansklærer har talt om.
Samtidskunst er nok også noget af det der frusterer mig mest. Indtil for nyligt har jeg helt klart mere nydt at være på moderne kunstmuseer end at se billeder af ældre kunst – men måske er det netop for man ikke forstår det, at man kan lide at se det?
må hellere sige, at det var ikke ment som et af de der tjek-nu-min-blog-ud, men ville bare lige nævne det, fordi jeg selv bliver glad for at modtage ros og kritik.
Det er først nu det er gået op for mig, hvem Christoffer Boe er, det var ikke en af de instruktører jeg var på fornavn med, men det er jo ham der har lavet “Allegro”! Glæder mig til at læse om og kommenterer på flere indlæg om instruktører
Det er rigtigt at det er Allegro-instruktøren. Hehe, min første oplevelse med ham var faktisk Kissmeyer Basic. Ret sjovt at tænke på, at han var med der.
Jeg synes der er mange dygtige samtidskunstnere, men det er faktisk ikke alle jeg forstår. For at citere Eliasson i den 11. time: Jeg synes det er fedt, fordi jeg ikke forstår det.
Det er selvfølgelig ikke nok i sig selv, men noget kan godt være fedt uden at man fatter den dybere mening med det, men bare fordi det ser sejt ud. Her er Jonathan Meese et godt eksempel for mig.
Jeg læser heller ikke din blog fordi du roser min, men fordi der bliver skrevet nogle spændende ting der. Det hele skal jo ikke være flødebolle-nepotisme.