Nu tror du måske jeg fjerner livet
Fra dette digts vægtæppe
Så honningkaskaderne
Og melonvignetterne
Kun mødes i Hinnomdalen
Men;
Han sætter sig i sneen
Fra afgrundens vippe
Der står placeret i New
York, Jerusalem, Phnom Penh
Griber fat i pincetten af fjer
Den sorte edderkop er nu fjernet
Fra min kødbrynje af ler
Jeg er kridt
Svend Åge Madsen har fødselsdag. Jeg har cyklet næsten tyve km. i blæsevejr, spist Kellogs Corn Flakes fra Netto til 10 kr. (ti stærke) og har lige set på sketch, en humorgenre, som forlængst er passé, men ikke desto mindre anerkendt vidt og bredt. Er alle disse ting tilfældigheder? Tror du selv på det? Hvis du tror på at livet hænger så intenst sammen, så tror du måske også at Real gentaber mod Milan, du tror måske også at Konservative taber magten på Frederiksberg, ja, du tror måske sågar jeg snart stopper med at skrive meningsløse ting i cyberspace. Men tro det er ikke at tro at du tror. Btw.
Husk at downloade det nye Troels A-nummer på supertroels.dk. Jeg synes som ALTID at Supertroels har et stærkt melodisk tæft – nydelse.
Jeg indsætter lige en voldsom magtdemonstration af den store systematiske digter Klaus Høeck, fra hans murstenssamling HJEM fra 1985. En hýldest til ham og til Nisse-Niels, Elishabeats kjøvenhavnske sluddermikkelsambo-bo: Here go’es the dance (fra side 232-233)!:
Svigt ikke tagrørene
i Sorø Sø. Vi må betragte
dem som vore venner.
De giver os stadig
så meget: nytte, skønheden
og den besynderlige
susen indicerende transcendens.
Da vi når tilbage til
bådebroen, lægger vi to over kors.
to skønheder in
den gud rører du mig med
din sjæl din stemmes
solare vinde
suser igennem mig med
transcendens to syn
der senere (o
ver korset) tilgiver du
mig min syndelse
Nu går jeg ind i sakristiet.
En kold vind trækker gennem
murens og sjælens sprækker.
Jeg har gåsehud og
ondt i solar plexus.
Så siger jeg med hæs
og rystende stemme: Gud,
jeg tilgiver dig dine synder.
Og side 233:
En dag ror vi over søen
til vores hemmelige bugt
(der skærer sig ind bag Bøg
holmen) fuld af hvide åkander
blot for at bekræfte blomsternes
tilstedeværelse. En ældgammel,
nedarvet sygdom. Jo, dér flyder
disse blændende mandalaer rundt
nøjagtigt midt i sjælen.
ord for ord blomstrer
du videre fra din mid
tes hemmelige
åkande ord for
ord bekræfter du din til
stedeværelse
i min sjæl ord for
ord lever du videre
i min mandala
Alt har du taget fra mig
undtagen ordet. Så tag også
dét som en straf for min
ulydighed mod din høje gotik.
Du kan tage mine negle eller
mine briller, mit liv. Jeg er
ikke bange for elfenbenskamrene.
Intet kan være værre end dette.
Her midt i en musik-weekend, vil jeg lige poste. Her til aften var jeg med Beaten og Duracell-kaninen fra Århus på Cafe Retro, hvor der var en form for singer-song-writing-event. Jonas Villumsen fra Entakt og Andreas Sorgenfrei fra Didium and the Bonnie Prince, spillede egne-, fælles-, cover-, band- og instrumental sange og det blev en dejlig og hyggelig aften. Cafeen lettere 60′er brune tapet, og kaninens hyggelige spil-påfund gjorde ikke stemningen værre.
I morgen gælder det et arrangement på SMK, hvor der er Music Night. Og jeg har netop lige læst, at foruden det store chill-out event Stella Polaris, kommer Taxi Taxi forbi, og hygger lidt med. Det lyder da sådan set noget så jydsk – altså på den rare måde. Eller er det omvendt?
Det er længe siden jeg har været i de hellige haller, så det bliver glück en masse.
God weekend – Bonnie Prince (Billy)
Der ER altså noget helt galt i denne uge. Eller noget mærkeligt i luften, vandet eller andre steder. Hvorfor? Jamen fordi Real Madrid taber 4-0 til et 3. divisions-mandskab. Brøndby taber til Vejle, FCK taber 5-0 til SønderjyskE, AaB taber til Hobro (?) og kriseramte FCM vinder 5-0 ude over formstærke Esbjerg. Der er jo noget rivende galt, men det fortæller et eller andet om motivation og den faktor den er.
Er du regelmæssig læser af denne blog (forhåbentlig!),så har du nok bemærket at jeg er s.æ.r.d.e.l.e.d.e.s glad for at komme med anbefalinger, specielt af ting, som endnu ikke har nået den brede mainstream. Idag er jeg ikke sikker, men jeg tager chancen. Prøv at tjekke dette nye on-line magasin Third Ear, som både er skørt, skævt og mega interessant. En flot kunstblad, med tårnhøje ambitioner.
Kære verden. Jeg skriver lige to ting til dig, fordi jeg ønsker at du aldrig skal glemme det.
1. Muse er verdens absolut bedste live-band, og der er slet ingen diskussion. Du ved det jo godt, og de bevidste det igen mandag i Parken, var de spillede, jammede, sang og skreg vej ind i 17.000 menneskers vilde hjerter. Husk det nu.
2. Arcade Fire laver fantastiske sange, men deres bedste er “No cars go”. Den er så smuk. Du ved det jo godt, så lad vær med at lyv. Indrøm at den er verdensklasse. Teksten, melodien, duetten og det hele, får bare nummeret til at svæve. Husk det nu.
“I’m a tourist / on a permanent vacation”. Wauw, den gnitrende, frydende, gejlede, charmerende, intetsigende, spekulerende, altsigende, filosofiske kærlighedsfortælling som Jim Jarmusch leverer i “Permanent Vacation” tager totalt pusten fra mig. Filmen er fra 1980, og lavet som et hobby-projekt. Jeg kløjes nærmest i begejstring. Filmen er flot filmet, godt spillet, skarpt fomuleret, godt instrureret. Den har det hele. Og for én gangs skyld formår en film at trække stikket ud inden den bliver kedelig, derfor er filmen også KUN 71 min. Lækkert, frækt, flot.
Igår så jeg for første gang (ja, undskyld min manglende dannelse, som endnu engang skriger på hjælp!!!!) The Usual Suspect. En klassisk 90′er-film, som alligevel løsriver sig fra det sølede felt, som ribbene fra vævet, og hæves op på den berømte pedistal hvor den hører hjemme, fordi den bare kan det hele. Det er virkelig en lækker film. Jeg kan kun vræle: JEG VIL OGSÅ HEDDE KEVIN SPACEY!!?!
I aften gælder det “My left foot”, så endnu et skridt ind i det forunderlige mørke må tages. Jeg glæder mig saligt. Som den berømte LSC-læser (fra Entakt-bloggens læserstab) har gjort i mit indlæg om Trier, er man altid velkommen til at anbefale film – også nogle som ikke bliver omtalt af SIGNÈ. Deltag gerne i andres liv, det gør dig næppe fattig.
I morgen skal jeg til MUSE-konceeeerttt, hvilket – formentlig – bliver enestående. Selvom jeg ikke er overbevist om det nye album (hvor der faktisk ikke er mange sange jeg umiddelbart bryder mig om (hvor er virtuositeten henne??? – HJÆLP (med stort))), glæder jeg mig alligevel sindssygt. Skal du derind og lige vil fordrive ventetiden, eller du bare gerne vil være misundelig, så tjek den flotte musikvideosamling, som Soundvenue har lagt ud på deres blog.
NEKROLOG:
Kongen er død, kongen er død, kongen er død, kongen er død. Félix Pérez Álvarez, som har haft den gloværdige ære gennem 86 år, at bære medlemskortet med Numero Uno i Real Madrids fan-klub, har stillet træskoene i en alder af 99 år.
Álvarez opnåede således at se sit elskede Real vinde 31 spanske mesterskaber, og 9 sejre i CL. Kongeklubben over dem alle mindes den trofaste fan i lørdagens kamp mod Sporting Gijon.
Lars von Trier modtager dette års Nordisk Råd Pris, for hans omdiskuterede værk Antichrist. Filmen har delt vandene med sin mildest talt uortodokse historie, indhold og intention (som er blevet diskuteret endnu mere). Filmen har splittet anmelder-verden op i mindst to fraktioner, men da jeg ikke har set filmen tager jeg ikke parti. Jeg har lige set Manderley, som jeg skal have anmeldt, og det er for mig et mesterværk, selvom jeg bedre kan lide Dogville som historie.
Nå, men jeg er jo også kun 20, og allerede forlængst tab bag vognen.
