FILTERLØØS

DTTK 04/2011 + sekularismedebat

januar 28th, 2012 § Skriv en kommentar

I december (tror jeg det var) modtog jeg Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke (DTTK) med emnet “Konfession og videnskab”. Det er første gang at jeg har læst hele bladet i ét stræk. Det er et af de emner der interesserer mig allermest, for det er bl.a. grundlaget for den institution jeg studerer på, og som jeg er udelt begejstret for, der diskuteres. Tidsskriftet rummer en lang række plusser, og et par enkelte minusser. Alt i alt meget anbefalelsesværdigt.Bladet samlede holdning gives måske af Eberhard Harbsmeier på s. 6:

Min tese er dog, at ikke-konfessionel teologi er en selvmodsigelse: Enten er teologien konfessionel – eller også er det slet ikke teologi, men snarere noget der ligner religionsvidenskab.

Den holdning bliver så udfoldet på en lang række forskellige måder af Asger Chr. Højlund, Trond Dokka, Arne Helge Teigen (hvis navn gennem hele bladet bliver skrevet forkert!) og Jakob V. Olsen.
Der er også et fælles bidrag af DBI-lærerne Jakob V. Olsen, Finn Aa. Rønne og Jens Bruun Kofoed. Det indlæg var naturligvis af særlig interesse for mig, og jeg synes det er vellykket. Dog irriterer det mig, at de slet ikke får påpeget, at den forskningsfrihed de plæderer så kraftigt for også bruges på DBI, faktisk giver sig konkrete udslag i uenigheder på lærerkollegiet. Der er jo en lang række eksempler på, at lærerne, på trods af konfessionelle enigheder, er uenige i fx synet på Israel, Folkekirken, gifte/fraskilte, GT i NT herunder lovens brug i den nye pagt osv. Det sidste kom fx frem under denne uge januarkursus på DBI, hvor lærerne ivrigt debatterede hvor stor en del af GT’s lovsamling der skulle gælde eller bare inspirere idag.
Jeg synes det er ærgerligt at det ikke bliver påpeget, for det kommer til at lyde som en principiel sag alt det med forskningsfrihed; men det er jo hverdagens eksistensbetingelse, og det burde været skrevet med.

Flere af indlæggene benævner forskellen mellem sekularitet og sekularisme. Det sidste er en form for ideologi, som bliver stadig tydeligere i samfundsdebatten. En af dem der citeres, og som i mange sammenhænge har ført en glimrende kritik af sekularismen er Professor i International Politik på KU Ole Væver. En af de tekster som citeres er: Religion, sikkerhedspolitik og universitet

Det er en glimrende artikel om emnet, som jeg varmt kan anbefale.
Ole Væver har også diskuteret emnet med sekularismens mest markante tågehorn, Professor i Cognitive Semiotics ved Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt i yndlingsprogrammet Deadline 2. sektion på DR2 (da Jes Stein stadig var herre i eget hus). Afsnittet hedder “Det Vantro Europa” og det er virkelig anbefalelsesværdigt hvis man kan lide en god debat, og kan lide politik, globalisering og værdisnak.
Bare en enkel mine herfra. Stjernfelt nævner generalsekretær på Kristelig Dagblad Erik Bjergager i en kritisk bisætning, fordi han en af dagene før, havde diskuteret med denne. Bjergager er kendt modstander af sekularismen, men Stjernfelt affejer det med, at han jo er protestant! Men det er et “argumentum ad hominem” (et argument der går efter manden, og ikke er en saglig kritik af selve påstanden fra manden). Og det ved Stjernfelt om nogen er noget snyd, for det har han selv skrevet i sin glimrende bog “Tal en tanke” med logikeren Vincent Fella Hendricks på s. 91. Puha Stjernfelt.

Men emnet er stadig spændende, og Stjernfelt er en glimrende fortaler for oplysning og sekularisme. Præmisserne må bare være ordentlige.

Links:
http://teologi.dk/417.0.html (DTTK’s hjemmeside)

http://e.dbi.edu/course/view.php?id=245 (DBI’s GT-kursus med interessante indlæg af Jens Bruun Kofoed, Nicolai Winther Nielsen, Carsten Vang og Jørgen Sejergaard)

http://www.dr.dk/DR2/2sektion/Podcast/videopodcastdeadline2sek.htm (måske en mulighed for at finde sekularisme-debatten, men det er ikke undersøgt, da jeg selv har den på en gammel podcast)

En blandet landhandel

januar 28th, 2012 § Skriv en kommentar

Efter endnu en skuffende uge med, hvor Kongeklubben måtte se sig slået sammenlagt af Catalonerne, så må jeg alligevel give applaus til Leo, der som blot den tredje soccer-spiller i historien pryder forsiden af det 90 år gamle Time Magazine:

Det skøre er så, at TM har valgt at lade et andet forsidebillede pryde i Staterne. Det ærgrer lidt, for de kunne jo godt lade baseballfansene udfordre af det europæiske spil. I USA er det i stedet det mindre sigende:

Har man, som jeg, ikke noget imod at gense clips fra den fantastiske kamp i onsdag, så kan man lige se med her. Jeg fatter stadig ikke at Özils drøn ikke går ind, at Alves’ til gengæld gør, at Higuain ikke får soret, at… Nå, here goes the dance:

Da det er ferie er det hyggetid, og jeg er så heldig at have en køkkenmester i huset. Så den anden dag blev bagestenen fundet frem, og der blev serveret lækkert brød, endda i to omgange:

1. Elisabeth siger, at det er et et-gram-gær-hvede-brød!

Og så til aftensmaden:

Pizza 1

Pizza 2

Pizza 2.1

Der var faktisk tre pizzaer, men den sidste blev aldrig til fastfrosset lys. Så den er kun et “mental picture” (hvis nogen fangede den intertekstuelle bemærkning).

I den forgange uge har vi set Mad Men sæson 3. Det var en god oplevelse. Jeg regner med at lave en analyse senere, for 3. sæson var markant anderledes end de to første.
En af seriens hovedpersoner, Roger Sterling (John Slattery), afslutter på et tidspunkt en telefonsamtale med ordene “Don’t be a stranger”. Forstået som “lad der ikke gå så lang tid inden jeg hører fra dig igen, at du vil være som en fremmed for mig”. Det er en fin, mindeværdig sætning, og hvis jeg var mere Kurt Thyboesk, så var det implementeret i arsenalet allerede. Men nu får det lov til at blive blogget, og that’s it!

Og så kom årets Oscar-nomineringer frem. Særligt ser denne interessant ud:

Få et glimrende overblik over Oscar 2012 her: http://www.ekkofilm.dk/?allowbreak=false&id=1549

Good Evening, and Good Night!

Etiopien – the craddle of man?

januar 26th, 2012 § 2 kommentarer

På mandag rejser jeg tre uger til Etiopien. Det er en studietur, hvor landets mangefaceterede kirkeliv skal under lup.
I forbindelse med turen har jeg læst en del materiale om landet, og det er virkelig meget at hente. Landet har fx en sløv urbanisering – kun ca. 17% er bosat i byer! Og det er ud af en befolkning på ca. 75 mio. Hver kvinde føder 6,1 barn i snit, mod 1,78 i DK.
Landet var det første land i Afrika til at gøre kristendommen til nationalreligion, og kun Armenien var hurtige på verdensplan.

En anden interessant ting er, at forskere mener at have fundet verdens ældste skelet af et fortidsmenneske – nemlig den berømte Lucy, som blev fundet ved en udgravning i den etiopiske gravsænkning, og er blevet dateret til en alder på 3,5 mio. år. Dateringsmetoder med en usikkerhed på 100.000 år har sat tallet. Selv er jeg ret skeptisk over for den interdependens der er mellem geologi og biologi i dateringer af både jordlag og skeletfund. At palæantropologien og palæontologien har politiske undertoner kommer vist ikke bag på nogen, og derfor skal man tage tallene med et gran salt. Selv hælder jeg mest til en datering på ca. 10.000 år.
Lucy er af rasen “Australopithecus afarensis“. Det er den største kulturskat i Etiopien, og den mest besøgte attraktion på nationalmuseet. Jeg håber vi kigger forbi.

Her er nogle links til de interesserede:

http://da.wikipedia.org/wiki/Lucy_%28abemenneske%29

http://www.ethiopians.com/arts/nationalmuseum.htm

Derudover er der selvfølgelig Kebra Negast som er nationelkrøniken. Den fortæller historien om hvordan Dronningen af Saba var på besøg hos den ualmindeligt kloge og vise Konge af Israel, nemlig Salomo. Salomo og dronningen får en søn sammen, Menelik 1, som bliver den første kejser i Etiopien. En kejserslægt der først sluttede med Haile Selassie (1974).

Links:

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx (1 Kongebog, kapitel 10, vers 1-13)

http://www.sacred-texts.com/chr/kn/ (Kebra Negast i fuld længde, på engelsk)

http://en.wikipedia.org/wiki/Kebra_Nagast (Den frie encyklopedi om KN)

Andet godt:
1. Etiopien er en af verdens største og første producenter af kaffe. Fx skulle bønnerne Yirgacheffe Gr. 2 og Etiopien Harrar Longberry være særligt gode til stempelkande.
2. Etiopien har måske verdens bedste langdistanceløber nogensinde. Det er naturligvis Haile Gebreselassie.
3. Det er svært at lave lister over fattige landes BNP, men ifgl. Verdensbanken skulle Etiopien faktisk være verdens 7. fattigste land. Så der venter også meget gru og lidelse når vi drager afsted. Spændende hvordan man tackler det.
4. Etiopien er faktisk Afrika-kontinentets ældste nation, og det eneste land der formåede at undgå kolonialismen, selvom Italien gentagne gange forsøgte at snuppe landet. Det gør naturligvis landet pavestolt over fortiden, og betyder meget for selvopfattelsen.
5. Min kirkehistorielærer Finn Aa. Rønne, har skrevet den første fremstilling af protestantismens opblomstring i Etiopien, og her vil man kunne hente meget mere info. Lasse Iversen har skrevet bacheloropgave om emnet, og her vil man kunne finde en kort intro. Dansk Ethioper Mission er også et godt sted at finde materiale, hvis man er yderligt interesseret. Eller måske skal man angribe i omvendt rækkefølge. Det kan man jo selv bestemme.

Lasses opgave: Lasse Lindegaard Iversen – Bacheloropgave

Krarup og mere

januar 23rd, 2012 § Skriv en kommentar

Jeg skulle lige lave en googles-søgning på sognepræsten Torben Bramming, fordi han i forgårs skrev en glimrende artikel i KD om ligheds- og frihedsprincipperne som den centrale brydning i vielsesritual-debatten: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/448308:Kirke—tro–Analyse–Lighedsprincippet-er-i-defensiven?all=1

Søgningen førte mig videre til en anden interessant analyse, som dog er to år gammel. Denne gang i Information, hvor den teologiske bevægelse Tidehverv, og særligt dennes frontmand Søren Krarup, analyseres. Det er en velskrevet og spændende artikel: http://www.information.dk/223714. I artiklen er der indlæg fra Ove Korsgaard der er idéhistoriker ved DPU og Kurt E. Larsen der er kirkehistoriker ved MF. De kommer med gode vinkler, men jeg er lidt usikker på påstanden om, at alle præster definerer sig ud fra et “for-imod tdehverv”-skema. Men de har sikkert mere overblik end mig.

Kurt E. Larsen har forresten skrevet en bog om Indre Missions historie i anledning af jubilæet sidste efterår: http://www.lohse.dk/index.php?action=visvare&varenr=6150; en bog som svogeren (erduokindeni.tumblr.com) var med til at researche og småskrive. Det er godt at så betydningsfuld en institution som IM får deres historie skrevet. Tak for det.
Mikael Kongensholm har skrevet en god, kærlig og kritisk anmeldelse af bogen, som jeg synes man bør se: http://kongensholm.dk/blog/1300